Vinterdepression i Grønland

Vinterdepression i Grønland

12-14% af grønlænderne har vinterdepression.

Dec. 2009

Nu er der for første gang sat tal på de grønlandske vinterdepressioner, og Nordgrønland er hårdest ramt.

For første gang er der blevet forsket i grønlandske vinterdepressioner, og resultatet er overraskende.

- Det har overrasket mig lidt, at antallet af vinterdepressioner ikke er højere i Grønland i forhold til Danmark, hvor det er mellem fem og ni procent af befolkningen, der er ramt. Men måske er det fordi vi har målt antallet af de danske vinterdepressioner i København, og jeg tror det vil være lidt lavere ude på landet, hvor man er bedre til at komme udendørs, forklarer Henrik Dam til Lysterapi.dk.

Han er til daglig overlæge på Psykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet i Danmark og har lavet undersøgelsen i samarbejde med overlæge Fatuma Ali og reservelæge Mogens Kegel, der begge har været ansat på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.

Vinterdepression er et geografisk fænomen

Graden af vinterdepressioner er også næsten den samme for Grønland og Danmark.

- Når man måler hvor hårdt ramt grønlænderne er på ”SPARQS” – den pointskala som man måler vinterdepressioner på, har grønlændere med vinterdepressioner, det heller ikke ret meget værre end danskerne, - på trods af den store geografiske forskel, fortæller Henrik Dam.

Vinterdepressioner er nemlig geografisk betinget, fordi de udløses af mørke og kulde. Omkring Ækvator er det et ukendt fænomen, mens antallet stiger, jo længere du kommer mod nord.

- I undersøgelsen kunne vi også se forskel på nord og Sydgrønland. Jo længere sydpå du kommer, jo færre vinterdepressioner er der. Men i Upernavik er der jo også dage om vinteren, hvor det er mørkt døgnet rundt – det har du trods alt ikke i Nuuk, siger Henrik Dam.

Generne er med til at bestemme risikoen

Forskerne prøvede at finde ud af om de grønlandske vinterdepressioner er genetisk betingede, ved at spørge alle i undersøgelsen om de havde danske eller grønlandske forældre og bedsteforældre.

Nogle steder er risikoen for at udvikle vinterdepressioner nemlig genetisk bestemt.

På Island er det kun en procent af befolkningen der lider af vinterdepressioner, selv om tallet burde være ti procent, når man ser på breddegraden.

Og faktisk holder ”forsvaret” mod vinterdepression også selv om de flytter bort fra Island. Omkring 1900 tallet udvandrede mange islændinge til det nordlige Canada pga. en dårlig kartoffelhøst, og selv i dag har deres efterkommere en meget lavere andel af vinterdepressioner end resten af befolkningen i det område i Canada, hvor de slog sig ned.

- Men på Grønland kunne vi ikke finde nogen forskel på om man har danske eller grønlandske forfædre, forklarer Henrik Dam.

De fleste kan kureres

Heldigvis kan langt de fleste vinterdepressioner kureres med lysterapi.

- Mellem 50 og 75 procent har glæde af lysterapien, - hvis de ikke lider af andre depressioner også, siger overlægen.

Og resultaterne viser sig også langt hurtigere end ved andre depressioner.

- På psykiatrisk afdeling er vi ellers vant til, at det ofte varer måneder inden vi kan se virkningen af vores behandling. Men da vi lånte lysterapilamper ud på Rigshospitalet kom patienterne allerede tilbage efter en uge og fortalte, at de havde fået det bedre. Og vi fandt ud af, at to ugers behandling med lysterapi ofte er nok, fortæller han.

En del kom så tilbage senere på vinteren og skulle låne en lampe igen i et par uger, fordi symptomerne kom tilbage.

- Men Grønland er jo ikke ligesom København, hvor du kan købe lysterapilamper i en masse forretninger. Og selv en vinterdag i Danmark er der tilstrækkeligt med lys midt på dagen til, at du kan kurere en vinterdepression ved at være udendørs i to timer. Men det eneste du kan gøre i mørketiden på Grønland er at prøve at få fat i en lampe, siger Henrik Dam.

Søger forhandlere på Grønland

Lysterapi.dk vil gerne være med til at gøre det nemmere at købe lysterapilamper på Grønland.

- Vi har allerede lavet aftaler med Elplus og Lysbutikken i Nuuk om salg af vores lamper, og vi vil gerne have kontakt med flere forhandlere på Grønland, fortæller ejeren Michael von der Recke.

Firmaet er vant til at sende lamper til Grønland både med fly og skib – de har bl.a. solgt en del lysterapilamper til både Hjemmestyret, Sparbank og private der har fundet firmaet på internettet.