Dagslyslamper

Dagslyslamper

    Filter
      Her på siden kan du se vores udvalg af dagslyslamper i høj kvalitet fra de førende producenter på området; Dalen og Innolux. Vi har lamper i forskellige flotte designs og med forskellige funktioner, så du skal gøre dig nogle overvejelser inden du beslutter dig for, hvilken dagslyslampe du skal have. Læs mere om de enkelte produkter ved at klikke ind på dem.
      4 produkter

      Opnå bedre velvære med dagslyslamper

      Vores døgnrytme er bestemt af sollyset, og det er yderst vigtigt for vores sundhed og velvære, at vi får den rette mængde sollys gennem hele dagen. Dette gælder både om morgenen, hvor vi har brug for meget lys og om aftenen, hvor vi har brug for mindre lys. I vinterhalvåret er det svært at få nok sollys i løbet af en dag, da mange af os hverken ser solen på vej til eller fra arbejde. Dette kan resultere i vintertræthed og vinterdepression, da vores naturlige døgnrytme og hormonbalance bliver slået ud af kurs i vintermånederne. Dette problem kan heldigvis afhjælpes ved hjælp af en dagslyslampe, der simulerer det naturlige sollys og dermed stabiliserer hormonbalancen. Herunder er der en kort oversigt over nogle af de gavnlige effekter, der er ved en lampe med dagslys:

      • Godt for den naturlige døgnrytme
      • Øget energiniveau
      • Øger udskillelsen af serotonin i hjernen om morgenen og dagen
      • Mulighed for at sænke styrke og farvetemperatur om eftermiddag/aftenen, så man bliver klar til at gå i seng

      Gavnligt lys med dagslyslamperne fra Dalen

      Dagslyslamper er både gavnlige i hjemmet og på arbejdspladsen, hvorfor vi sælger lamperne til både private, erhverv og det offentlige med stor kundetilfredshed. Det seneste skud på stammen er dagslyslamperne fra Dalen med mulighed for dagslys, der kan styres ved hjælp af en fjernbetjening. Du kan altså selv justere farvetemperaturen, så man om morgenen har et lyst og blåligt lys, mens man om aftenen kan få et varmere og orangeagtigt lys. Ved at klikke ind på de enkelte produkter, kan du læse mere om lampernes mange funktioner, da ovenstående kun er et lille udpluk af deres egenskaber.

      Lysterapi med dagslyslamper

      Vintertræthed og vinterdepression er meget almindeligt i Danmark i vinterhalvåret, men du kan gøre noget ved det, ved hjælp af dagslyslamper. I stedet for at købe en lampe til lysterapi, som du skal sidde foran hver morgen for at mærke effekten, kan du købe en dagslyslampe der hænger i loftet og på den måde, giverlysterapidagen igennem. Du kan altså opnå bedre sundhed og velvære om vinteren ved at styre din døgnrytme efter en lampe, der simulerer det naturlige sollys og dagens gang. På kontoret kan du opleve, at dine ansatte får mere energi i de mørkere måneder, som kan lede til øget produktivitet.

      Ny anmeldelse på Trustpilot (13.10.2020)

      Lækkert kvalitets-produkt (Dalen dagslyslampe). Nem montering. Super hurtig levering. God kundeservice da jeg ringede for at få vejledning omkring installation. Jeg kan så meget anbefale både Dalen dagslyslampen og Lysterapi.dk. Tak.
      / Katalin

      Har du spørgsmål omkring vores lamper, er du mere end velkommen til at kontakte os på telefon 25 33 22 22eller skriv en mail på info@lysterapi.dk.