Rødt lys som en del af lysmiljøet

En samtale med Mads Tærsbøl om lys, mørke og døgnrytme.

Når man taler med Mads Tærsbøl om rødt lys, bliver det hurtigt tydeligt, at han ikke kun ser det som behandling.

Han ser det som en del af miljøet omkring os.

“Jeg prøver egentlig bare at gøre miljøet lidt mindre kunstigt,” siger han.

Det handler om rytmer, balance og biologiske signaler.

Derfor tænder han rødt lys ved siden af vinduerne.

Noget af det mest interessante ved Mads’ tilgang er, hvordan han tænker lys helt praktisk.

For selvom store vinduer giver masser af dagslys, peger han på, at vinduesglas samtidig filtrerer store dele af det naturlige fulde lysspektrum.

“Vinduerne filtrerer store dele af de røde og infrarøde bølgelængder fra,” forklarer han. “Så vi sidder ofte tilbage med meget af det blå lys.”

Og netop derfor bruger han ofte rødt lys samtidig med dagslys indendørs.

“Hvis jeg sad på kontor hele dagen ved store vinduer,” siger han, “så ville jeg helt klart have et rødlyspanel eller en rødlyslampe tændt i nærheden.”

Ikke nødvendigvis som behandling.

Men for at skabe et mere balanceret lysmiljø med flere bølgelængder - mere lig det naturlige lys udenfor.

Han tænder sjældent lys om sommeren (kun rødlyspanelet).

I de lyse måneder forsøger Mads faktisk så vidt muligt at undgå kunstig belysning i dagtimerne.

“Hvis der er naturligt lys nok, tænder jeg helst ikke lys indendørs,” siger han.

I stedet:

åbner han op for vinduerne
tænder gerne sit rødlyspanel for at balancere det lys, der kommer ind gennem ruderne
og forsøger generelt at bruge det naturlige lys, der allerede findes.

Blåt lys har også en plads

Mads er ikke anti blåt lys.

Tværtimod.

Han mener faktisk, at kroppen har brug for mere klart/blåt lys midt på dagen så længe de balanceres med naturligt dagslys og/eller infrarødt lys — særligt mellem cirka kl. 10.30 og 14.30, hvor naturligt dagslys normalt indeholder mest blåt lys.

“Problemet er ikke blåt lys i sig selv,” siger han.

“Problemet er, når vi får det isoleret og på forkerte tidspunkter.”

Derfor forsøger han:

at få så meget dagslys som muligt i løbet af dagen (morgengåturen, aftengåturen, møderne og træningen udendørs)
og ingen kunstigt blåt lys om aftenen

Han tænder så vidt muligt ikke lys om aftenen.

Hvis han tænder lys er det varmt og dæmpet.

Om aftenen bruger Mads ofte:

dæmpet rødt/orange lys
små røde lyskilder
eller et panel på lav intensitet.

Ikke som behandling.

Mere som stemning og atmosfære.

“Jeg ville aldrig have et kraftigt panel direkte på mig sent om aftenen,” siger han.

“Men jeg vil klart hellere have varmt rødt lys end skarpt blåt lys.”

Han beskriver det som:

“et mindre forvirrende signal til kroppen.”

Lys påvirker mere end energi

I vores samtale talte vi også om blodsukker og metabolisme.

“Lys påvirker ikke kun energi,” siger Mads.
“Det påvirker også metabolismen.”

Han refererer blandt andet til forskning, der peger på, at rødt lys og naturligt fuldspektret lys kan påvirke:

energiproduktion
mitokondrier
blodsukkerrespons
hormoner
og mæthedssignaler.

“Kroppen reagerer hele tiden på miljøet,” forklarer han.
“Det handler ikke kun om kalorier.”

Han nævner blandt andet forskning, hvor deltagere oplevede omkring 30 % lavere blodsukkerstigning efter et måltid under rødt lys sammenlignet med almindeligt lys.

“Det er jo ret vildt,” siger han.“For det viser måske, at kroppen ikke kun reagerer på makronærringstoffer - men også på miljøet omkring måltidet.”

Han peger også på, at cellemembranernes sammensætning potentielt spiller en rolle for, hvordan vi håndterer lys.

Hvis cellemembranerne primært bygges af ultraforarbejdede fedtstoffer og store mængder omega 6, kan det påvirke kroppens evne til at håndtere energi og lys optimalt.

“Det handler måske ikke bare om at få mere omega 3,” siger han.
“Måske handler det også om at få mindre af det andet.”

Timing betyder mere end perfektion

Noget af det mest interessante ved Mads’ tilgang er, at han ikke tænker ekstremt.

Han tænker rytmisk.

For eksempel bruger han selv meget små doser UVB-lys om vinteren: