Lysterapilamper | Dagslyslamper | Sovemasker | Inspiration | Artikler | LifeWave | Om os | Kontakt
<< tilbage

Mere om lysterapi

Lysterapi.dk A/S har specialiseret sig i import og salg af medicinfri helsefremmende produkter. Foruden lysterapilamper importerer vi bl.a. sovemasker, migrænehætte, lydterapi-apparater og flere andre produkter.

Vi importerer lysterapilamper fra amerikanske NatureBright, Innolux lysterapilamper fra finske Innojok, Luminette fra Belgien samt nye LED loftslamper fra Dalen, Kina.

Mange mennesker bliver trætte og i dårligt humør, når den mørke tid indfinder sig. Langt de fleste kender til disse symptomer, som hovedsagelig består i træthed, nedtrykthed, overdrevet appetit, lavt energiniveau og visse fysiske tegn.

- Trætheden er udtalt om morgenen, hvor man ikke føler sig udhvilet og derfor har svært ved at stå op. Man har simpelthen svært ved at vågne.

- Nedtryktheden giver sig til udtryk i, at man er i dårligt humør og let bliver irritabel. Desuden er manglende sexlyst også udtalt.

- En spisetrang melder sig, især efter søde sager. Det er kroppens forsøg på at rette op på den manglende energi. Man tager på af det!

- Fysiske symptomer ses også ofte i form af ledsmerter, maveproblemer og reduceret immunforsvar.

Depressive tendenser er til stede i forskellige grad. Man kan føle sig i lidt dårligt humør, mangle energi og livslyst og helt over til en form for depression, kaldet vinterdepression, som kan være så udtalt, at man ikke kan passe sit arbejde og sit liv i det hele taget.

Undersøgelser har vist, at ca. 10% af befolkningen lider af vinterdepression og ca. 25%, altså hver fjerde, lider af vintertræthed. Så når man føler sig træt, uoplagt og i dårligt humør er det altså ikke psykosomatisk eller indbildt, det er simpelthen mangel på sollys. Forskere har fundet bevis for at lys påvirker de kemiske processer i hjernen, som kontrollerer døgnrytmen og humøret.

Nervecentrene i hjernen, som kontrollerer vores døgnrytme, bliver stimuleret af den mængde dagslys, der rammer øjnene. Om natten producerer pinealkirtlen, også kaldet koglekirtlen, et hormon kaldet melatonin. Det er det, der gør os trætte. Normalt stopper produktionen af melatonin ved solopgang, men dette sker ikke på mørke vinterdage, hvor vi står op før solen. Vi får altså ikke tilstrækkeligt med dagslys til at stoppe produktionen af melatonin, og det betyder, at vi stadig føler os trætte, når vi skal op.

Nye undersøgelser har vist, at lyspåvirkning hæmmer produktionen af melatonin samtidig med at fremme produktionen af serotonin, som er det stof der styrer vores humør. Mangel på serotonin er kendt som en væsentlig årsag til depression.

Løsningen er altså mere dagslys til øjnene. Den mest effektive ”behandling” er at rejse sydpå til et solrigt sted om vinteren. Men i og med at langt de fleste af os ikke har denne mulighed, kan vi glæde os over at det er muligt at få lysterapi ad kunstig vej.

Lysterapi fås normalt ved brug af en lysterapilampe, der giver et stærkere lys end almindelige lamper. Lysstyrken måles i lux og den anbefalede lysstyrke fra en lysterapilampe er 10.000 lux. Normalt vil man sidde i en afstand på ca. 50 cm fra lampen og her er lysstyrken ca. 2.500 lux.

For at få en idé om hvad lux er for en størrelse, er her et sammenligningsgrundlag: Nat med fuldmåne 0,5 lux, godt oplyst lejlighed 200 – 400 lux, udendørs på en skyet dag 25.000 lux og udendørs på en solskinsdag 50.000 – 100.000 lux.

Lyset fra en lysterapilampe er altså langt svagere en solens og det betyder at man godt kan opholde sig i lyset fra lampen lige så længe man vil. Der er så at sige ingen bivirkninger. Man har kun registreret hovedpine og træthed i øjnene og dette hører som regel op, når man har vænnet sig til lyset.

Lyset fra lysterapilamper er såkaldt fuldspektret lys, dvs. alle farver blandet ligesom solens, men uden UV-stråling og infrarødt lys, som blokeres. Det betyder, at man ikke bliver brun af lysterapien og at man heller ikke producerer ekstra D-vitamin. Begge dele er nemlig forårsaget af UV-strålingen, som ikke må være indholdt i lyset fra en lysterapilampe, da UV-stråling er skadelig for øjnene. 

Elektromagnetisk stråling er blandt andet synligt lys ved bølgelængden 380 nm til 740 nm. Farveskalaen starter med violet, går over i blå, grøn, gul, orange og ender i rød. Når man blander alle farverne bliver lyset hvidt. Forskere har fundet ud af, at det er den blå farve, der giver virkningen med besked til pineal-kirtlen om at stoppe produktionen af melatonin. Den blå farve har bølgelængden 460 nm. Nyere forskning har nemlig påvist, at der er særlige receptorer i øjet, der primært registrerer lyset i den blålige del af lysspektret. Når receptorerne registrerer det blå lys gives der besked til hypotalamus, som blandt andet er ansvarlig for vores indre døgnrytme, om at det nu er morgen. Lyset fra lysterapilampen bevirker at døgnrytmen normaliseres samtidig med at hypotalamus sørger for at koglekirtlen stopper produktionen af søvnhormonet melationin.

De fleste lysterapilamper lyser med et hvidt/blåligt lys og indeholder således også den blå farve. Visse lysterapilamper, som Innolux Tokio,SquareOne, SunBliss, Needlite og Luminette, giver en overvægt af blåt lys og vurderes til at være de mest effektive.

Lyskilden i lysterapilamper er enten lysstofrør eller lysdioder (LED). Strømforbruget er generelt lavt på mellem 10 og 70 Watt. Og det er faktisk ganske pænt, når man tænker på hvor meget lys de giver!

Den normale behandlingstid ved lysterapi er 30 – 60 minutter dagligt, helst om morgenen og gerne indenfor de første 2 timer efter opvågning. Man kan i princippet godt bruge lysterapi hele året rundt, hvilket der faktisk også er nogle der gør. Det drejer om mennesker der af den ene eller anden grund ikke får tilstrækkeligt med sollys også om sommeren. Men for flertallet er det om vinteren, man har brug for ekstra lys og her er der mange som tager lysterapi hver dag hele vinteren. Det er kun et spørgsmål om vane og finde en rytme for, hvornår det passer bedst ind i morgenens program.

Man behøver ikke at kigge direkte ind i lyset fra lampen. Det er en skrøne fra tidligere. Lyset skal blot ramme øjnene, som skal være åbne. Man kan sammenligne lidt med det at køre bil om aftenen. Der bliver man belyst af de modkørendes lygter, men man kigger ikke ind i lygterne, for så ville man jo blive blændet. Det er det samme med lysterapi og det betyder, at man sagtens kan foretage sig en masse ting samtidig med lysterapien, f.eks. læse, spise morgenmad, se TV, arbejde ved pc’en eller tilsvarende. Effekten forøges yderligere, hvis man af og til kaster et blik på lampen og får lyset direkte i øjnene.

Som tidligere nævnt skader lyset fra en lysterapilampe ikke på nogen måde. Derfor er flere af lamperne udviklet til også at kunne bruges til almindelig belysning, f.eks. som skrivebordslampe eller stuelampe.

Er du i tvivl om hvilken lysterapilampe der passer til dig, så tøv ikke med at kontakte os for at få råd og vejledning.
Anmeldelse på Trustpilot fra læge Natalia M. Nielsen, Valby:
Unik expertise, professionelle folk der kan rådgive om lysterapi mm. Kan anbefales, er nok det eneste sted i Kbh på dette høje niveau.