Lysterapilamper | Dagslyslamper | Sovemasker | Inspiration | Artikler | LifeWave | Om os | Kontakt

<< tilbage
Forsker vil skrue ned for telefoners

uansvarlige blå lys

Af Ritzau (mailto:netnyheder@tv2.dk) 16. november 2015, 00:08


 

Smartphones og tablets bør have en automatisk sengetidsindstilling, så de ikke
forstyrrer og ødelægger folks søvn, siger en fremtrædende læge til BBC.

Den britiske professor Paul Gringras argumenterer for, at der bør installeres en
anordning, som filtrerer det blå lys, som har indvirkning på psyken, og som holder
folk vågne til sent.

Professoren fra Evelina Børnehospitalet i London siger, at hver ny model bliver
stadigt mere blå og skarpere.

- Producenterne må udvise ansvarlighed, siger han.

Lys kan forstyrre søvnsystem

Efterhånden som det hurtigere bliver mørkt om aftenen i vinterhalvåret, begynder
kroppen at producere mere af søvnhormonet melatonin, som får folk til at falde i søvn.

Visse bølgelængder af lys i den blågrønne ende af spektret kan forstyrre hele dette
system, advarer professor Gringras. Han har bidraget til forskning, som er
offentliggjort i tidsskriftet Frontiers in Public Health, hvor lys fra mobiltelefoner og
tablets er blevet undersøgt.

Undersøgelserne fastslår, at der er en klar trend hen imod mere blåt og mere skarpt lys.

- Dette er fint om dagen, men det frygteligt om natten. Der er undersøgelser, som tyder på,
at hvis man sidder foran dette lys om aftenen, så kan det tage en time
længere at falde i søvn, siger Gringras.

Professoren påpeger, at nogle apps allerede er programmeret, så de tager hensyn til
disse faktorer ved at reducere det uhensigtsmæssige blågrønne lys.

- Men producenterne må gøre mere. Det er ikke godt nok at gøre mindre og blot sige,
at sådan er verden, vi lever i. Det er sjove anordninger, men vi har brug for
beskyttelse mod,
hvordan de opfører sig ved sengetid.