Lysterapilamper | Dagslyslamper | Sovemasker | Inspiration | Artikler | LifeWave | Om os | Kontakt
2017. Dagslys og døgnrytme. 

Jordens rotation har været der siden jorden blev til. Altså også før livet opstod på planeten. Derfor er det ikke så mærkeligt, at alt levende er underlagt dette faktum. I oktober 2017 fik 3 amerikanske forskere, Jeffrey C. Hall, Michael Rosbash og Michael W. Young nobelprisen i medicin for deres opdagelser i levende organismers indre døgnrytme. 

Uret i os alle

Dyr og planter har et indre ur, der styrer vores døgnrytme. Hos planter gør uret, at det slår bladene ud om dagen og retter dem mod sollyset, og slår dem ned om natten. Hos mennesker fortæller uret os især, hvornår vi skal spise, sove og stå op.

De tre forskere har brugt bananfluer til at finde og isolere det gen, som styrer vores daglige biologiske rytme, som Nobelkomiteen skriver i deres begrundelse.

Vores cirkadiske ur, som det også kaldes, regulerer vores krop, når det skal igennem dagens forskellige faser, og det er med til at styre vores adfærd, hormoner, søvn, metabolisme og kropstemperatur.

Det er et følsomt ur, som alle, der har prøvet at have jetlag, også har mærket. På lang sigt kan det også have mere alvorlige konsekvenser for os, når der er et længerevarende misforhold mellem vores indre ur og dagligdagen. For eksempel er der fundet sammenhæng mellem nattearbejde og kroniske sygdomme.

Man ved at lys, dvs. dagslys har en stor effekt på det indre ur. Lys og mørke er modsætninger, men afgørende for vores velbefindende. Mangel på dagslys fører til forstyrrelser i døgnrytmen, hvilket igen fører til helbredsmæssige problemer som søvnbesvær, fordøjelsesbesvær, depressive tendenser og manglende energi. Tilstrækkeligt med dagslys hver dag er nøglen til opretholdelse af en stabil døgnrytme. Dagslyset kommer fra solen, men i perioder med mangel på sollys, ikke mindst om vinteren, får mange for lidt dagslys. Særligt udsatte, ofte ældre mennesker og andre, der opholder sig mest indendøre, vil kunne opleve forstyrrelser i døgnrytmen med deraf følgende helbredsmæssige problemer. 

Når der ikke er tilstrækkeligt med dagslys eller hvis man ikke kommer ud i lyset hver dag, vil en dagslyslampe være løsningen. At få tilført dagslys fra en dagslyslampe er meget givende og vi har mange gode tilbagemeldinger fra mennesker, som opholder sig i lyset hver dag. F.eks. har vi solgt dagslyslamper til flere arbejdspladser og her ser vi, at medarbejderne bliver så glade for lamperne, at de køber en eller flere til sig selv. 

Nyeste version af Dalen dagslyslampe er med wifi og app, hvorved man kan oprette et lysskema, som gør det muligt at få lampen til automatisk at følge døgnets rytme med lyset. Man kalder det døgnrytmelys eller dynamisk lys. 

Helbredsmæssigt er der store gevinster ved døgnrytmelys. Flere nye danske forskningsresultater viser tydelige resultater.

Ny artikel om dynamisk lys. Aug. 2017.
Indlæggelsestiden for depressive patienter reduceres i gennemsnit hele 30 dage, hvis patienten gives tilstrækkeligt dagslys. En god døgnrytme er årsagen til den klare forbedring. Klinisk Forskningslektor Klaus Martiny fra Københavns Universitet m.fl. står bag undersøgelsen. Læs artikel her.

Tilsvarende undersøgelse fastslår at dynamisk lys rent faktisk virker helbredende på flere patientgrupper (depressive, følger af blodprop i hjernen og Parkinsons). 
Læge Anders West fra Glostrup Hospital står bag undersøgelsen, hvis resultater blev fremlagt på en konference i Berlin i juni 2017. Læs artikel her.

Vores Dalen dagslyslamper kan afgive døgnrytmelys til glæde og gavn for mennesker, der opholder sig mestendels indendørs eller i ikke tilstrækkeligt oplyste lokaler.

Se dette informative indslag om døgnrytmelys fra TV2 Nyhederne: